Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Åbningsevent: Smart City-teknologier der skaber forretning og bærdygtighed

2021.03.01 | Margrete Lodahl Rolighed

Date Mon 08 Mar
Time 13:00 14:30
Location Online

Smart City går på tværs af en række sektorer, og mange af virksomhedernes udfordringer håndteres bedst gennem samarbejde på tværs af brancher og i et tæt samspil med den offentlige efterspørgsel. Rambøll og Vitani stiller skarpt på, hvor langt er vi kommet i at skabe sammenhængende Smart City-løsninger, og hvad der er de vigtigste næste skridt.

På webinaret sætter vi også fokus på, hvordan vi kan komme fra test og forsøg af smarte løsninger til implementering i større skala. Der vil være konkrete eksempler på europæiske byer, som er lykkedes med at tage springet, og vi vil høre fra en dansk kommune, Gladsaxe Kommune, hvordan de arbejder med Internet of Things (IoT) og data som løftestang for grøn omstilling inden for eksempelvis bygningsdrift, trafikmonitorering og besøgstællinger.

WE BUILD DENMARK vil være Danmarks nye knudepunkt for det nationale Smart City-samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører.

Program

Velkommen
Kort introduktion til Danmarks nye klynge for byggeri og anlæg og samtidig knudepunkt for det nationale Smart City-samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører.
ved Jacob Lundgaard, udviklingschef Smart City, WE BUILD DENMARK og Teddy Sibbern Axelsen, leder af DOLL, WE BUILD DENMARK

Digitalisering af byer og bygninger // Sammenhængende Smart City-løsninger
Digitalisering af bygninger og byer udvikler sig hurtigt, men der er fortsat mest tale om at sætte strøm til eksisterende tænkemåder. Ægte intelligente Smart City-teknologier består ofte af et nyt samspil mellem en række teknologier og fælles nytænkning mellem flere leverandører og offentlige kunder. 
Hvor langt er vi kommet med at skabe sammenhængende Smart City-løsninger, og hvad er de vigtigste næste skridt?
ved Neel Strøbæk, Senior Group Director, Ramboll Group & Rasmus Pedersen, Director, Partner, Vitani Energy Systems A/S

Fra test og forsøg til implementering i større skala
Kommunerne får stadig større erfaring i at anvende IoT og data som driver for grøn omstilling inden for eksempelvis bygningsdrift, trafikmonitorering, og besøgstællinger. Men det er fortsat en udfordring at komme fra test og forsøg til implementering i større skala. Og det er fortsat en udfordring at samarbejde med virksomheder på en effektiv og gennemsigtig måde.
Vi får nogle eksempler fra Gladsaxe Kommune og et bud på, hvad der skal til for at speede udviklingen op.
ved Oskar Mule, GIS-konsulent, Gladsaxe kommune

Et kig ud i Europa – byer der er lykkedes med at gå fra small scale til storskala implementering
Det svære spring fra small scale forsøg til storskala implementering af intelligente teknologier i smarte byer og samfund. Martin Brynskov præsenterer nogle eksempler på byer i Europa, der er lykkedes med at tage springet. Hvad har de gjort, og hvordan kan vi accelerere udviklingen i Danmark?
ved Martin Brynskov, Director, Centre for Digital Transformation in Cities and Communities, Aarhus Universitet

Paneldebat – hvordan kan WE BUILD DENMARK bidrage til at accelerere markedet for Smart City-teknologier i Danmark?
Ønsker til WE BUILD DENMARK – hvordan kan en ny klyngeorganisation bidrage til at accelerere markedet for Smart City teknologier i Danmark?

Tak for i dag

Læs mere om WE BUILD DENMARK og tilmelding her

Ceremony / Opening